Efter den ulykkelige krig og tabet af Sønderjylland, der bragte den dybe, bitre alvor så stærkt frem hos en stor del af det danske folk, greb tanken om ungdommens frivillige øvelse i våbenbrug mange fædrelandssindede mænd, og dette gav sig udslag i arbejdet for skyttesagen hele landet over.
Det var i denne for skyttesagen så mindeværdige tid, at det lød til Danmarks ungdom:
»Vor styrke må vi, næst Guds hjælp, søge først og fremmest i os selv. Først når vi besidder den ånd, at vi vil stræbe ved alle midler at hævde vor selvstændighed, først når det hele folk er besjælet af den vilje, at sælge sit liv så dyrt som muligt, og hvis det skal falde, da at falde med ære, først da er folket værdigt til at bestå.«
At denne tanke fandt genklang viste sig i arbejdet for skyttesagen både her og andet steds. Det var i begyndelsen af halvfjerdserne(1870'erne) at der i Asnæs sogn blev dannet en skytteforening.
Der blev her og andre steder i amtet, særlig i de første år, ofte holdt fester med stor tilslutning fra befolkningens side. Der er mangen en gammel skytte, der endnu den dag i dag med glæde mindes og husker det, som var det sket i går, disse fester, hvor sangen lød så jublende frisk, alle de dejlige skyttesange som da skænkedes folket af flere af vore digtere. Ja, det var en skøn tid; det er der ingen, som har været greben af den fædrelandsfølelse, som da var så stærkt oppe iblandt danske skytter, der vil nægte. Der var en egen løftet stemning over disse sammenkomster, når skytterne sang:
»I vor barndom vi hørte kartovernes brag«, »Til våben, brødre! tag bøssen fat«,
og mange flere skyttesange, men også en stor alvor og dyb vemod i sindene, når der taltes ved slige lejligheder om Sønderjylland, og der blev sunget:
»Brat af slaget rammet, kastet hårdt til jord, ligger brudt og lammet du vor gamle Mo’r: Har du anden tanke nu end »lid og tål', så forkynd, o Danmark, mig dit fremtidsmål.«
Ja, når denne sang sluttede så gribende:
»Sønderjylland vundet, det er Danmarks mål!«,
da kunde man være vis på, at det gik så dybt i mangen ungersvends sind, ja mangen ældres med, at det fik 16 hjertet til at gløde og øjet til at tindre, så den ild, der da tændtes i deres indre over for fædrelandets ve og vel, sluktes aldrig senere.
I 1874 blev der oprettet en skytteforening for Asnæs sogn, og der blev anlagt en skydebane mellem de to gårde Trehøje og Fovledsholm.
I året 1883 blev der i Asnæs rejst et øvelses- og forsamlingshus, hvor egnens folk kunde samles til oplysende foredrag, og de unge skytter til her »at styrke hjertet og ruste hånden til dansk og stor og til herlig tid, til Danmarks frelse i nødens lid.
Kilde: https://slaegtsbibliotek.dk/909278.pdf
